Bioanalytiker søges til Cytologi - og FISH laboratoriet, Afdeling for Patologi Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for patologi og kunne du samtidig tænke dig nye gode kollegaer? Så er det os, du skal sende din ansøgning til for vi søger 1 engageret bioanalytiker – gerne med erfaring inden for patologispecialet, dette er dog ikke et krav.

Opgaverne vil være i Cytologi- samt FISH-laboratoriet som beskrevet nedenfor samt en beskeden andel histologi i enkelte funktioner. Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. februar 2024 eller snarest derefter.

Cytologilaboratoriet modtager forskelligartet cytologisk materiale herunder blandt andet serøse væsker, finnålsaspirater fra forskellige organområder, BAL-væsker, cystevæsker, spinalvæsker, blæreskyllevæsker, ledvæsker og i begrænset omfang hæmatologiske prøver.

Udover modtagelse og præparation af cytologiske materialer, præscreener bioanalytikerne prøverne, inden disse går videre til mikroskopi hos patologerne. Nogle cytologiske prøvetyper svarer bioanalytikere selvstændigt ud. Der arbejdes aktuelt med større opgaveglidning fra patolog til bioanalytiker.

FISH-laboratoriet arbejder hovedsageligt med blodudstrygninger og paraffinsnit fra forskellige organområder. FISH-gruppens primære arbejdsopgaver er: Forbehandling af histologisk såvel som cytologisk prøvemateriale, aflæsning af FISH vha. fluorescens mikroskopi og selvstændig svarafgivelse af udvalgte FISH-analyser.

Afdeling for Patologi på Herlev og Gentofte Hospital er karakteriseret af høj aktivitet og god dynamik i hverdagen. Grundet en bred vifte af organområder i afdelingen arbejder vi med mange forskellige prøvetyper og arbejdsfunktioner i laboratoriet. Dette betyder, at man som bioanalytiker kan forvente variation i hverdagen og samtidig har rig lejlighed til at opnå et højt kompetenceniveau inden for specialet. Vi har stort fokus på både kvalitet og den teknologiske udvikling, og vores laboratorier har en høj grad af automatisering. Afdelingen prioriterer medarbejdernes individuelle udvikling og er naturligvis også aktive på forskningssiden.

Som bioanalytiker i en kombinationsstilling i cytologi og FISH kommer du til at indgå i et team af flere bioanalytikere fordelt i de to områder. I teamet samarbejder vi om opgaverne og trives med en god og gensidig dialog i dagligdagen. Vi vægter den tætte dialog med hhv. molekylærbiologer og læger højt, hvorfor vi gerne ser at du trives i et tværprofessionelt samarbejde.



Vi søger en autoriseret bioanalytiker som

  • Har interesse for patologispecialet, gerne med erfaring inden for dette. Alternativt med en god portion nysgerrighed og evne til at sætte sig ind i et nyt speciale
  • har interesse for arbejdet i et cytologisk og et mindre nichelaboratorie, der varetager afdelingens FISH-analyser, og ser gerne at du har erfaring inden for en eller flere arbejdsområder og metoder.
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på høj faglig kvalitet
  • Er målrettet, systematisk og selvstændig i din opgaveløsning
  • Har lyst til positivt at præge sin arbejdsplads
  • en medarbejder med lyst til at være en del af et aktivt og dygtigt team
Vi tilbyder

  • Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient og gøre en forskel for patienterne uden at have direkte kontakt med dem.
  • Et job med udviklingsmuligheder inden for de forskellige laboratoriefaglige områder i afdelingen
  • Et professionelt og velfungerende miljø med dygtige, engagerede og gode kollegaer
  • Et velplanlagt introduktionsforløb samt grundig oplæring i relevante arbejdsfunktioner
  • En arbejdsplads med stort fokus på et godt arbejdsmiljø, med åben og ligeværdig kommunikation
Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtidsstilling og med tiltrædelse den 1. februar 2024 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Information

Du er velkommen til at kontakte overbioanalytiker Christina Grønhøj med spørgsmål vedrørende stillingen, tlf. 38 68 11 10, christina.groenhoej@regionh.dk,

Ansøgningsfrist

Send ansøgning med CV via nedenstående link senest: 31. december 2023

Samtaler vil blive afholdt i uge 2

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955687

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet