BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kort om pigen:
En ung pige på 11 år som bor i Helsingør med sin mor og lillebror. Pigen er diagnosticeret med autisme og ADD. Hun er sensitiv overfor lyd og berøring og har brug for støtte til især organisering af tid, ting og opgaver.
Pigen profiterer generelt af struktur og forudsigelighed, for at kunne trives i de bedste rammer. Hun kan lide at danse og lave kreative projekter såsom ler, male og tegne – dette kan hun fordybe sig i, og det giver hende ro.
Hun elsker katte, og har tidligere haft et fritidsjob på et katte hjem, men da hun pt har det svært har hun måtte tage en pause derfra.
Opgaven:
Pigen har brug for at aflastningens rammer tilpasses hendes dagsform og foregår i et niveau som bidrager til low arousal.
Aktiviteterne kunne bestå i en gåtur ved hjemkomst fra skole, og eventuelt et planlagt besøg om ugen på katte hjemmet.
Derudover har pigen behov for støtte i sine hverdagspligter og behov for at blive motiveret til at udføre/færdiggøre disse, såsom at få lagt vasketøj på plads.
Du skal som aflaster have tålmodighed i relationen, da det kan tage tid for pigen at få skabt tryghed og tillid til dig.
Hvad søger vi?
- En person som er omsorgsfuld, tålmodig og tryghedsskabende
- En person som er imødekommende, fleksibel, mødestabil og har et positiv sind
- En person som den unge pige kan spejle sig i, og få opbygget en nær relation til
- En person som er ufaglært men med erfaring inden for autisme og ADD/ADHD
- En person som har forståelse for det at arbejde i et privat hjem
Hvad kan vi tilbyde?
- En stilling med faste timer
- Et arbejde hvor du kan gøre en oprigtig forskel for en ung pige, som er udfordret
- En fast teamkoordinator, som kan give dig støtte og sparring
- Mulighed for at udvikle dig personligt og ikke mindst fagligt
Arbejdstiden:
6 timer om ugen – det aftales med mor, hvornår timerne skal placeres
Løn:
Du bliver lønnet ud fra kompetencer og erfaring og vil som minimum blive lønnet for 3 timer pr vagt.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
Ansøgning og kontakt:
Kan du se dig selv i ovenstående og kunne du tænke dig at blive en del af Olivia universet?
Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted allerede i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947061