UngHerlev søger en barselsvikar til Fokusklassen med start pr. 1. maj 2025.
Fokusklasserne på UngHerlev er et udskolingstilbud, som er placeret mellem det specialiserede og det almene område. Tilbuddet har til formål at hjælpe elever, der er udfordret med skolevægring og social isolation. Klassen består af et team på 4 ansatte og 12 elever fordelt på 7., 8., 9. og 10. klassetrin.
Undervisningen i Fokusklassen bygger på individuelt tilrettelagte forløb kombineret med mindre gruppesammenhænge, som gradvist kan øges i takt med, at elevernes sociale tryghed og faglige selvtillid vokser. Der tilbydes reduceret fagpakke med mulighed for at tage en 9. klasses afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk, hvis det skønnes realistisk for den enkelte elev. Undervisning i klassen varetages af både lærere og pædagoger.
Eleverne går som udgangspunkt i skole 4 timer dagligt, heraf tre dage med fokus på de boglige fag, en dag med valgfag og en turdag. Der er dagligt fokus på sociale aktiviteter, der tager udgangspunkt i elevernes interesser, fx brætspil, gaming og LEGO. Indsatsen kan efter behov finde sted i hjemmet. Der kan etableres særlige indsatser i forbindelse med morgenafhentning og aktiviteter om eftermiddagen. I Fokusklassen er der et tæt samarbejde med forældre, uddannelsesvejleder, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og Ungerådgivningen, SSP mm.
OpgaverneDine opgaver bliver bl.a., i samarbejde med dine kollegaer, at du:
- planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning.
- er kontaktlærer for en gruppe elever.
- udarbejder og følger op på elev- og handleplaner.
- arbejder fleksibelt ud fra elevernes behov. Der kan forekomme eftermiddags- og aftenarbejde i forbindelse med forældresamarbejde og efter elevernes behov.
- understøtter eleverne fagligt, socialt og personligt gennem hele skoledagen.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en uddannelse som lærer eller pædagog eller har erfaring i arbejdet med børn og unge med faglige og sociale udfordringer.
- har matematik som linjefag, eller kan undervise i faget på udskolingsniveau.
- kan bruge dig selv og egne fritidsinteresser i mødet med eleverne (du må meget gerne uddybe dine interesser i ansøgningen).
- kan indgå i dialog med kollegaer og ledelse om både den pædagogiske og didaktiske praksis samt de bagvedliggende værdier.
- kan observere, beskrive og reflektere over egen og andres pædagogiske og didaktiske praksis.
- evner at rammesætte og tydeliggøre forventningerne til eleverne.
- arbejder tålmodigt og er god til at arbejde med, og være i, processer.
- er omsorgsfuld både overfor elever og kollegaer.
- kan rumme mennesker i udsatte positioner.
- har kørekort.
UngHerlev tilbyder en dynamisk arbejdsplads, som er præget af stort engagement. Trivsel og læring går hånd i hånd; for såvel eleverne som medarbejderne. Du kan forvente en travl hverdag, som du har stor indflydelse på. Vi har en kultur præget af dialog, åbenhed og tillid.
Vi arbejder ud fra Herlev Kommunes børnepolitik samt Lov om Ungdomsskoler.
AnsøgningsfristDer er ansøgningsfrist onsdag den 12. marts 2025. Ansættesamtaler afholdes løbende.
AnsættelsesvilkårAnsættelsesvilkår og løn efter gældende overenskomst med uddannelsesforbundet. Stillingen er en fuldtidsstilling.
SpørgsmålSpørgsmål til stillingen kan rettes til leder Stine Rødbro på tlf. 30895851 eller mail: stine.rodbro@herlev.dk.
Mød vores medarbejderePå herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingenDu søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe "Spam/uønsket post".
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ce6361aa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Højsletten, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c8f8ee74-70ae-4424-b6b6-f53b6a644c98