BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du undervise i billedkunst, dvs. blyant og farver - akryl, pastel og akvarel? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
En af vores nuværende undervisere har valgt at sige stop og vi søger derfor undervisere til 4 hold i Kulturcenter Gammelgaard, der fordeler sig sådan:
2 hold onsdag kl. 9.30-15.30
2 hold torsdag kl. 9.30-15.30
Du er velkommen til at søge stillingen som underviser på alle hold eller kun på udvalgte.
Du skal selvfølgelig have god erfaring med billedkunst, og hvis du dertil har erfaring med at undervise, så er det ekstra godt - men ikke et krav. Deltagerne er begyndere og let øvede.
Deltagerne står klar, så du kan være sikker på, at holdene bliver gennemført. Vi vil af samme grund gerne høre fra dig hurtigst muligt.
Som underviser hos AOF er du selv ansvarlig for udviklingen af dit kursusmateriale, og du har på samme måde meget frie rammer i forhold til kursusindhold, -struktur og -længde. Dog sker planlægningen af kurset i dialog med vores leder af Folkeoplysningen, som du kan bruge til sparring efter behov.
Ansættelse sker efter reglerne i Folkeoplysningsloven, når der er deltagere nok på dit kursus. Aflønning sker ifølge Statens lønbekendtgørelse for Folkeoplysning. Timelønnen er pt. 300 kr. pr. lektion á 45 minutter (inkl. forberedelse). Hertil kommer 12,5 % feriepenge.
Hvis du har lyst til at blive en af os, så send os et kortfattet cv og fortæl os om din baggrund for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi dækker 12 Syd- og Sønderjyske kommuner, Bornholm og 9 kommuner i Storkøbenhavn. Vi er 400 engagerede lærere og et lille, godt sammentømret administrativt team.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AOF Center Sydjylland, Hededammen, 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: bk@aofsydjylland.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906870