BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Herlevgaard Center søger en aktivitetsmedarbejder, der er relationsskabende og ser muligheder fremfor udfordringer i arbejdet med beboeren.
Om stillingen
Som aktivitetsmedarbejder vil du skulle stå for flere forskellige opgaver, hvor dit fokus vil være at skabe et godt samarbejde med det faste personale og teamlederne omkring beboerne, hvor du herunder skal kunne indgå i dialog og samarbejder for at beboeren og de pårørende modtager den bedst mulige omsorg. Du skal som aktivitetsmedarbejder tilrettelægge og planlægge aktiviteter, der skaber glæde og kvalitet for den enkelte beboer og gruppe af beboer, hvor du her vil kunne bruge nærmiljøets tilbud, men samtidig gribe chancen, når beboerne giver udtryk for andre aktiviteter,
Du skal derfor ikke kun kunne yde omsorg i form af aktiviteter, men også kunne holde beboeren i hånden og lytte, når livet bliver særlig svært. Derudover skal du også være redaktør og stå for udgivelsen af beboerbladet.
Plejecentrene har tilknyttet en minibus, som du skal have mod på at være chauffør på, da det er højt værdsat af vores beboere. Ligeledes er vores el dobbelt-cykel og en el- rickshaw en del af vores aktiviteter i det gode vejr.
Om Herlevgaard
Herlevgaard er et plejecenter, som ligger i Herlev Bymidte.
Herlevgaard er opdelt i 2 teams:
Team 1: stuen og 2.sal er skærmede enheder for i alt 27 beboere
Team 2: 1. sal og boligerne somatisk afdeling med 13 beboere og 15 beskyttede boliger og det er dette team der søges til. Vi er ca 60 kolleger.
Om dig
- du skal supervisere personalet efter behov
- orientere dig ved ankomst af nye beboere
- deltage i indflytningssamtaler og møde beboer og pårørende
- kunne arbejde selvstændigt og tværprofessionelt, hvor du inddrager teamledere og andre kollegaer i dit arbejde
- være nysgerrig og interesseret i beboernes livssituation, og her have forståelse for, at de har hver deres måde at blive gamle på
Dine kvalifikationer
Du behøves ikke at have erfaring fra tidligere stillinger indenfor ældreområdet, men vi forventer at du er en daglig kompetent pædagog, der har et positivt menneskesyn, så beboerne bliver anerkendt og forstået ud fra deres individuelle livssituation.
Løn og Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn.
Straffeattest indhentes ved ansættelse.
Stillingen er med tiltrædelse den 15. april 2024 eller efter aftale og er på mellem 32 - 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 12. marts 2024.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte teamleder Camilla Juhl Andersen på telefon 2147 3263 for at høre nærmere om stillingen.
Du kan læse mere om kommunen på www.herlev.dk.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Herlevgårdsvej, 3-7, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992970