Akademisk medarbejder til flygtningeområdet i Center for Drift, Tilsyn og Jura

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du spille en central rolle i politik- og driftsudviklingen af flygtningeområdet i landets største kommune? Vi er optaget af at udvikle og styrke København indenfor beskæftigelse og integration. Har du mod på en stilling, der byder på en tempofyldt arbejdsdag, samarbejde med interne og eksterne aktører, og hvor du skal være med til at sørge for en god modtagelse af de flygtninge, der visiteres til København? Så er du måske vores nye akademiske medarbejder.

I enheden arbejder vi med politik- og strategiudvikling samt med driftsunderstøttelse og implementering af indsatser inden for flygtningeområdet. Vi tilbyder et dynamisk og stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi betjener Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, beskæftigelses- og integrationsborgmesteren og vores direktion. Vi understøtter også driften, der er ansvarlig for indkvartering og indsatser samt tilbud til flygtninge i Københavns Kommune.

Om os
Center for Drift, Tilsyn og Jura består af seks enheder, og du vil blive ansat i enhed 6, der arbejder med flygtningeområdet. Enheden udgøres af i alt fem medarbejdere og en områdechef. Der er i alt 70 medarbejdere i centret, der sidder med mange forskellige opgaver inden for beskæftigelse og integration. Centret er et af i alt tre centre i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens centralforvaltning.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er i gang med en ny organisering og fremtidssikring af organisationen. Enhed 6 vil ifm. omorganiseringen blive en del af et nyt Kontor for Politik og Driftsudvikling.

Om dig

  • Du har en skarp pen og skriver klart, kort og konkret med øje for den politiske spillebane, faglige viden og evidens
  • Du har en lang videregående uddannelse – gerne kandidat i samfundsvidenskab
  • Du har gode samarbejdsevner og kan styre implementeringsprocesser og har erfaring med politisk betjening, gerne fra en kommune, region eller fra et departement/en styrelse
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for integrations- og flygtningeområdet
  • Du er god til at forstå og omsætte tal og analyser til politik og ledelsesbetjening gennem klar kommunikation
  • Du overskuer det komplekse og er god til at identificere relevant viden
Det er en fordel, hvis du har kendskab til de lovgivningsmæssige rammer for forvaltningens arbejde inden for beskæftigelses-, integrations- og flygtningeområdet.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. bestå af

  • Politisk betjening af politisk udvalg, borgmester og direktion i form af notater, indstillinger, mødeforberedelser og oplæg mv.
  • Implementering og udvikling af nye integrations- eller beskæftigelsesindsatser
  • Udarbejdelse af ny politik og budgetnotater
  • Analyseopgaver, herunder udarbejdelse af tal og statistik
  • Interessehåndtering, herunder samarbejde på tværs af Københavns Kommune og med eksterne samarbejdspartnere
Du skal eventuelt også bidrage til løsning af opgaver på centerets øvrige fagområder.

I dit arbejde skal du jonglere med en lang række forskellige opgaver. Du får en bred kontaktflade med tæt kontakt til kolleger i andre centre, øvrige kommunale fagpersoner, civilsamfundsaktører og andre samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job, hvor du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kollegaer i en hverdag præget af tværfaglighed, sparring og med store krav til kvaliteten. Der er gode muligheder for faglig udvikling og samarbejde på tværs både internt i centret og eksternt med jobcentre, andre forvaltninger, statslige myndigheder og andre relevante samarbejdspartnere. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde. Vi har kantineordning, frugtordning og diverse sociale arrangementer i løbet af året.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, som ønskes besat hurtigst muligt. Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte områdechef Rasmus Bilde på 4042 8351 eller specialkonsulent Peter Raunkjær på 2362 9104.

Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 21. august 2023 og tirsdag den 22. august 2023 med mulighed for en 2. samtale først i uge 35.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.
Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193483&DepartmentId=23103&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879396

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet