BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for beskæftigelsespolitik? Vil du være med til at udvikle og implementere nye initiativer, når der føres tilsyn med om a-kasser og kommuner udmønter lovgivningens intentioner på beskæftigelsesområdet, f.eks. med udgangspunkt i regeringsgrundlagets visioner for tilsyn? Så har vi to spændende stillinger ledig i kontoret for Tilsyn i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Vær med til at sætte retning for tilsynet med a-kasser og kommuner Du bliver en del af et kontor med omkring 20 kollegaer, der arbejder med tilsyn og udvikling af tilsynsmetoder – et område, der har stor politisk bevågenhed. Vi udvikler og moderniserer tilsynsindsatsen i takt med, at ydelserne digitaliseres og understøtter, at Folketingets intentioner med politiske aftaler og lov-givning udmøntes.
Du kan se frem til en spændende og afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver, hvor du har mulighed for at planlægge og gennemføre dit arbejde selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger. Du bliver en del af et team og et kontor, hvor vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og et godt uformelt arbejdsmiljø.
Vi søger to nye kollegaer til hhv. vores kommuneteam og vores a-kasseteam. Du kommer til at få ansvaret for en bred opgaveportefølje, hvor der en gang i mellem er korte deadlines, men hvor vi primært arbejder med mere langsigtede projekter, hvor udvikling af opgaveløsningen er i fokus. Du vil få mange kontaktflader og samarbejde både internt i styrelsen, med vores departement og med vores eksterne interessenter, særligt kommuner og a-kasser.
Hos os vil du få mulighed for at tilegne og udvikle dine grundlæggende kompetencer vedr. policyudvikling, ministerbetjening og udviklingen af digitale værktøjer – og så har vi også fokus på din fortsatte faglige udvikling. Omdrejningspunktet for dine arbejdsopgaver vil være at sikre, at lovgivningen og Folketingets intentioner med lovgivningen slår igennem i virkeligheden, herunder udvikle meningsfulde opfølgnings-modeller. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Udmøntning af de visioner, som det nye regeringsgrundlag indeholder på beskæftigelsesområdet
- Udvikling og implementering af tilsynsindsatser i forbindelse med eksisterende reformer og politiske aftaler på beskæftigelsesområdet
- Modernisering af tilsynsindsatsen i takt med, at ydelserne digitaliseres
- Ministerbetjening knyttet til opgaverne
- At indgå i tæt samarbejde og forhandling med store interesseorganisationer som KL og DAK om udvikling og implementeringen af STAR’s forskellige projekter.
Herudover forestiller vi os, at du:
- er analytisk stærk og god til at formidle komplekse problemstillinger enkelt og klart
- har interesse for lovgivning om offentlige ydelser og den digitale verden
- har interesse for at bruge data fra fx jobindsats.dk i dit arbejde
- kan arbejde selvstændigt og er initiativrig
- kan lide at samarbejde med både kollegaer og eksterne parter.
Dit daglige arbejdssted er Haraldshus, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Tingskov på tlf.nr. 72 21 77 00 eller teamchef Thomas Normann Pedersen på tlf.nr. 72 21 77 35.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.21 47 07 42.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 5. juni 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og starten af uge 25 2023.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38 , 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169031&DepartmentId=6065&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835287