Aflastende hjælper til Emma - En udfordrende og meningsfuld rolle hos Olivia Danmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skøn pige med svære udfordringer
Emma er udviklingshæmmet, hjerneskadet og har epilepsi. Hun har dagligt mange anfald, og man skal som hjælper kunne gribe/afværge at hun slår sig, samt kunne give medicin ved vedvarende anfald.

Emma har svært ved at håndtere for mange indtryk på samme tid og har derfor behov for mange pauser i løbet af sin dag. Emma kan ikke behovsudsætte og har svært ved at regulere sine egne følelser.
Emma har intet sprog og er derfor begrænset i kommunikation. Når Emma bliver overstimuleret, reagere hun ved at have en udadreagerende adfærd.

Opgaven:
Din fornemmeste opgave som hjælper er, at aflaste familien og være sammen med Emma under hele vagten, så familien kan få mulighed for at bruge tid med lillesøster. Det er essentielt at du lærer at aflæse Emma´s signaler. Disse signaler viser dig, hvilken dag/aktivitet du skal planlægge, det allervigtigeste er nemlig at dagen er på Emma´s betingelser. Emma´s dage skal være strukturerede, rolige og med masser af pauser, og det er din fornemmeste opgave at planlægge dagen ud fra dette.

Emma får speciel kost og medicin på faste tidspunkter, det er altafgørende at tiderne overholdes - det har Emma brug for din hjælp til.

Emmas mor vil være der under oplæringen og til at du har dannet en relation til Emma.

Dine kompetencer:
For at komme i betragtning til denne stilling kan du enten være uddannet pædagog, SSA, SSH eller komme med relevant erfaring. Som person skal du være; robust, empatisk, nærværende, tålmodig og ikke mindst åben overfor nye udfordringer.

Du spiller en vigtig rolle i familiens liv
Der vil være et tæt samarbejde mellem dig og familien, og det er derfor vigtigt at du er lydhør for den ekspertise familien kan tilbyde i relationen til Emma.

Det er forventeligt at du kan se dig selv i stillingen over en længere periode, da det giver stabilitet i Emma´s og familiens hverdag.

Vagtplan
Stillingen er på 8 timer om ugen – fordelt på 3-4 timer pr. gang.

Tider aftales med familien, men ligger primært om eftermiddagen/aften.

Vagterne forekommer både i hverdagene og weekender.

Olivia Danmark tilbyder
Som ansat i Olivia Danmark vil du blive tilknyttet en fast Teamkoordinator, der har ansvaret for den daglige drift.

Derudover tilbyder vi:

  • Muligheden for at styrke nuværende og evt. tillære nye kompetencer
  • Kurser i Olivia Academy
  • Overenskomst med FOA


Læs mere om Olivia Danmark her: https://www.oliviadanmark.dk/da/olivia-danmark-vi-leverer-livskvalitet

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.

Ansøgning og kontakt
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.

Jeg ser frem til at høre fra dig!





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (6-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063414

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet