BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som afdelingslæge ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Herlev og Gentofte Hospital er ledig per 1. juli 2024 eller efter aftale.
På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik, rådgivning og forskning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospitaler samt den primære sundhedstjeneste indenfor planområderne Nord og Midt i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.
Afdelingen har ca. 150 ansatte, og er med et samlet årligt prøveantal på ca. 800.000 - en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark.
Vi arbejder på en akkreditering efter standarden ISO 15189, som forventes afsluttet i år.
I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af jobbet.
I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur, og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.
KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Afdelingslægens arbejdsopgaver
Generelle
- Deltage i drift, forskning, udvikling og implementering af nye metoder og teknikker.
- Deltage i konferenceaktivitet på de tilknyttede hospitaler, specielt Herlev og Gentofte Hospital.
- Deltage i andre opgaver der er knyttet til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi.
- Deltage i afdelingens lægevagtordning.
- Deltage i koordinering af det lægelige arbejde i Afdeling for Klinisk Mikrobiologi.
- Deltage i prægraduat og postgraduat undervisning af alle medarbejdergrupper, især i forhold til uddannelse af læger i klinisk mikrobiologi.
- Lægeligt ansvar for laboratorieenhed i relation til ansøgers kompetencer.
- Stillingen ønskes besat med speciallæge i klinisk mikrobiologi.
- Dokumenteret forskningsaktiv.
- Gode samarbejdsevner på tværs af alle medarbejdergrupper.
- Erfaring med undervisning og præsentation.
- Problemløsende, initiativrig og med gennemslagskraft.
- Medvirker til den gode arbejdsdag for alle.
- Interesse for serologi er en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning med præcision af erfaringer indenfor medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme sendes online via linket her på siden vedhæftet kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae indeholdende publikationsliste.
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med foreningen Yngre Læger.
Ansøgningsfrist for stillingen er den søndag den 28. april 2024.
Ansøgningen stiles til Cheflæge Jens Otto Jarløv, og sendes via linket.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Jens Otto Jarløv på tlf. 38683856.
Du kan også læse mere om afdelingen på:
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Klinisk-Mikrobiologi/Sider/default.aspx
eller følge med på vores sociale medier
Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/
Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026986