BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dynamisk og visionær kollega, der er engageret i den kliniske hverdag, det tværfaglige samarbejde og det gode arbejdsmiljø. Vi er en afdeling, der prioriterer uddannelse og forskning, hvorfor en interesse for et eller begge områder vil være en fordel. Afhængig af dine kvalifikationer vil en ansættelse som uddannelsesansvarlig overlæge være en mulighed.
Vi er en højt specialiseret selvvisiterende afdeling med ca. 210 medarbejdere, heraf 25 læger. Halvdelen af lægerne er uddannelsessøgende (introduktions læger i intern medicin, HU læger i intern medicin: nefrologi, og HU læger i sideuddannelse til andre specialer). Afdelingen er opdelt i 6 nefrologiske områder (3 hæmodialyseområder heraf et på Hvidovre Hospital, 1 sengeafsnit, 1 dagafsnit samt 1 ambulatorium med almen nefrologi og peritonealdialyse) og 1 afsnit for lindrende behandling.
Vi lægger vægt på, at du:
- Indgår i tværfagligt samarbejde omkring udredning og behandling af områdets patienter
- Er fagligt inspirerende og prioriterer patient- og pårørendeinvolvering både i ord og handling
- Deltager i undervisning af kolleger og studerende
- Deltager i videreudvikling, kvalitetsarbejde og forskning
For at søge stillingen skal du være speciallæge i intern medicin: nefrologi.
Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du kommer til at indgå i afdelingens bagvagtslag med vagt udenfor tjenestestedet. Øvrige ansvarsområder tilpasses afhængig af dine nefrologiske interesseområder og din erfaring.
Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2023 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster. Indplacering som afdelings- eller overlæge afhænger af dine kvalifikationer.
Ansøgning:
Bedømmelse af dine faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder jvnf. ”vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden”.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Pernille Mørk Hansen, telefon 38681538.
Oplysninger om Herlev Hospital kan hentes på www. herlevhospital.dk.
Ansøgning, CV og autorisationsbevis sendes online via linket her på siden.
Ansøgningen frist mandag d. 27. november kl. 12
Ansættelsessamtalerne forventes gennemført i uge 50
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935192