Administrativ medarbejder i Danmarks største forsyningsselskab søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som vores nye administrative medarbejder i Spildevand Drift, bliver du en del af HOFOR, som er Danmarks største forsyningsselskab. Spildevand Drift varetager dagligt driften af afløbsnettet i HOFORs otte ejerkommuner i og omkring København, så det samlede afløbssystem kan aflede regn- og spildevand på en effektiv, sikker og bæredygtig måde. I den forbindelse har vi en række administrative opgaver og processer, som vi skal i mål med – og her kommer du ind i billedet.

Administrative opgaver på tværs af driften
Som vores nye administrative medarbejder bliver du en del af Spildevand Drifts kundeteam, hvor du blandt andet skal arbejde sammen med to andre administrative kolleger. Dit overordnede ansvar bliver at løse administrative opgaver på tværs af Spildevand Drift området.

Mere konkret bliver dine opgaver at:

  • Oprette, rapportere og afslutte opgaver i vores IT-systemer
  • Hjælpe nye medarbejdere godt ombord herunder hjælpe med at bestille arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og adgangskort
  • Assistance det udekørende driftspersonale ift. IT-systemer
  • Hjælpe lederne med ad-hoc opgaver i forbindelse med rekruttering, notater og diverse tværgående opgaver i HOFOR
  • Bestille forplejning i forbindelse med kurser og møder
Dine arbejdstider vil være fra kl. 07-15 mandag-torsdag og kl. 07-14.30 om fredagen. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder.

Erfaring med administrative opgaver og gode samarbejdsevner
Vi forventer, at du har en kontormæssig eller handelsteknisk baggrund, og har bred erfaring med administrative opgaver og processer.

Derudover forstiller vi os:

  • At du er rutineret bruger i Office pakken og måske tidligere har arbejdet i Microsoft DYN365FO
  • At du er detajleorienteret og værner om, at opgaverne altid leveres med høj kvalitet
  • At du er serviceminded, da du dagligt skal hjælpe både kolleger og ledere
  • At du kan håndtere fortrolig information
Da du skal kommunikere med mange forskellige samarbejdspartnere - ledere, fagkoordinatorer, kolleger, leverandører og borgere - forventer vi også, at du har gode samarbejdsevner.

Dine nye kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Spildevand Drift, hvor vi til dagligt arbejder ca. 110 medarbejdere fordelt på vores to lokationer i Herlev og på Amager. Du vil få din daglige gang på vores kontor i Herlev, hvor du bl.a. vil møde rørlæggere, kunderådgivere, administrative medarbejdere, spulevognsoperatører og tilsynsførende. Vi har en uformel kultur, hvor vi kan grine sammen med respekt for vores forskelligheder. Derudover er vi gode til at hjælpe hinanden, og lægger stor vægt på den gode trivsel og et sikkert arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 15. september 2024. Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Helle Parsberg på telefon 27952250 heni@hofor.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her- måske vi har det rette job til dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

c/o Smedeholm 4, 2730 Herlev, Smedeholm, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099331

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet